
Gennem mere end 35 år har jeg givet kurser i meditation, mindfulness, krop og udvikling, samt individuel psykoterapi, supervision og healing.
Grundlaget for min undervisning er et hjerteønske om at inspirere andre til at få en dybere kontakt med de indre ressourcer og særlige kvaliteter, vi hver især har. Det kan åbne til nye måder at bruge disse i dit liv og arbejde.
Nøglekvaliteter i undervisningen er empatisk nærvær, indre ro og glæden ved at udtrykke den, man er.

Vores Kursuscenter Skovridergården i smukke omgivelser nær skov og strand ved Vemmetofte Kloster giver særlige betingelser for ro, fordybelse, ny indsigt og udvikling.
ÅRSPROGRAM 2026
KURSUSCENTER SKOVRIDERGÅRDEN
Åbent Hus Meditationsaftener
I foråret 2026 tilbyder Kursuscenter Skovridergården fortsat Åbent Hus meditationsaftener. Åbent Husaftenerne er en gratis introduktion til Bob Moore meditation, som er den form for meditation, vi bruger på Skovridergården. Der vil være en kort beskrivelse inden meditationen og mulighed for spørgsmål før og efter. Meditationerne kan du bruge i hverdagen. Alle er velkomne.
Datoer: Torsdag 19. marts, onsdag 22. april og torsdag 28. maj 2026 kl. 19 – 20.30
Tilmelding er nødvendig senest samme dag på SMS 50 91 59 05.
Meditations- og udviklingsgrupper
Der er halvårlige udviklingsforløb i mindre meditationsgrupper hver 14. dag, eftermiddag eller aften, i Vemmetofte, Køge, København eller online. I trygge rammer er der mulighed for meditativ fordybelse og afbalancering, nye indsigter og Selv-udvikling i et kontinuerligt forløb. I foråret starter en ny meditationsgruppe i Køge (nær stationen).
Fordybelsesdage
Der er endags Temakurser i årets rytme med mulighed for fordybelse, ro, energifornyelse og inspiration til hverdagens liv og proces.
Healingkurser og Healinguddannelse
Der tilbydes endagskurser med Introduktion til Healing, halvårlige Healing Grundforløb i henholdsvis forår og efterår 2026, et halvårligt Fortsætterforløb i Healing og en to -årig uddannelse i Bob Moore Healing, der bygger oven på Grundkurset og Fortsætterkurset. – Grundkursus i Healing, Fortsætterforløbet og Healinguddannelsen henvender sig til behandlere og faggrupper, der ønsker en større forståelse for, hvad der sker i relationsarbejdet med andre mennesker og flere redskaber til at kunne give støtte og skabe frugtbar forandring. Næste Healinguddannelseshold 3 starter marts 2027.
Retræter
I 2026 tilbydes på Kursuscenter Skovridergården Pinse-, Sommer- og Efterårsretræter i smukke omgivelser nær skov og strand, samt retræter individuelt eller i mindre grupper. Retræteforløbene og individuel retræte giver mulighed for ro og genopladning, meditativ hjertefordybelse og åbnen til nye lag i din indre proces.
