EKSISTENTIELLE LIVSTEMAER

Et samlet udviklingsforløb

Kursuscenter Skovridergården tilbyder et kursusforløb i 2025 med eksistentielle livstemaer over 3 lørdage: Indre Fred, Balance i Livet og Livets Glæde.

Hver kursusdag indledes med et oplæg om dagens tema til inspiration og refleksion. Hvordan er eksistenstemaerne en styrke i dit liv, og hvor skaber de udfordringer? Vi vil arbejde med Fred, Balance og Glæde i meditation, yoga og med naturen omkring som kilde til ro, fordybelse, skønhed og sanselig inspiration. Meditation i naturen og kropsøvelser åbner kroppen, hjertet og en lytten til stilheden indeni. I dagens fordybelse kan du få ny inspiration i dit liv og din udviklingsproces.

Eksistentielle Livstemaer er et samlet udviklingsforløb, hvor meditationskendskab er nødvendig.


Indre Fred

Ro i krop og tanker kan åbne til en dybere kontakt med dig selv. Vi vil arbejde med enkel meditation, der åbner for ro og indre fred. Det skaber en dybere forankring, kropsligt og i din indre kerne. Hvad giver dig fredfyldthed, og hvad stresser din følelse af ro? Hvordan kan du være mere i fredens nærende stilhed i dig selv og dit liv?

Dato: Lørdag den 10. maj 2025 kl. 10 – 17


Balance i Livet

Balance er afgørende for en indre ro og åbner for en dybere, mere klar og enkel kontakt med den, du er, og dine værdier i livet. Når vi har harmoni i krop, følelser og tanker, kan vores indre åbne sig, så kvindelige og mandlige kvalitetsaspekter kan supplere og komplementere hinanden i vort liv. Hvilke ubalancer har mest brug for kærlig opmærksomhed i din proces nu? Hvordan kan du med mildhed skabe bedre balance mellem forskellige sider af dig og deres udfoldelse i livet?

Dato: Lørdag den 6. september 2025 kl. 10 – 17


Livets Glæde

Balance mellem forskellige kvaliteter og områder i dit liv åbner for glæden. Glæde er at være forankret i dit hjerte og tro mod dig selv følge det, der er værdifuldt for dig. Hvad forstyrrer din glæde indeni, og hvad bringer dig tilbage til en stille hjerteglæde?

Dato: Lørdag den 1. november 2025 kl. 10 – 17

Pris for 3 dage: 1650 kr. (depositum 500 kr.)